WeBible

1 - Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

2 - Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

3 - Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

4 - Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

5 - Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

6 - de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

7 - Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

8 - alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

9 - »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

10 - Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

11 - paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

12 - Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

13 - Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

14 - spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

15 - Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

16 - min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 - Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

18 - jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

19 - Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

20 - Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

21 - Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22 - Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

23 - Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

24 - »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

25 - Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

26 - Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

27 - de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

28 - Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

29 - thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

30 - De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

31 - Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.